Har du fulgt denne guide skulle der være stor sandsynlighed for at du får en velfungerende webshop op at køre. Der er mange ting som er vigtige når du starter din webshop, og vi har forsøgt at afdække de fleste.

Det sidste råd når du starter din webshop er at sørge for at være forberedt. Sæt dig ind i markedet du vil gå ind i. Sørg for at analysere dine konkurrenter, analyser branchens udvikling. Jo flere ting du har undersøgt inden du går i gang desto flere forholdsregler kan du træffe, og jo større er din mulighed for succes. 

Har du spørgsmål eller forslag til emner til denne guide er du altid velkommen til at skrive til os via kontaktformularen på denne hjemmeside. 

Held og lykke med din webshop! 

WebregnskabNår du når hertil i guiden burde din webshop være oppe at køre, og så kommer et af de mere kedelige punkter ved at have en webshop, og det er det regnskabsmæssige. 

Det er en god idé allerede fra starten af at holde god skik med hensyn til det regnskabsmæssige.

Det vil sige at du skal registrere alle dine indkøb og alle dine salg med det samme. På den måde kan du hurtigt få et overblik over hvordan forretningen går.
Udover det er det en god idé at bogføre dine bilag så hurtigt som muligt for overblikkets skyld. 

BillyFølger du disse regnskabsmæssige råd vil det føre 2 ting med sig.

For det første vil det give det et godt overblik over dine indtægter og udgifter, og give dig et billede af om du tjener eller taber penge på din webshop.

Den anden og mindst ligeså vigtige ting er at følger du disse råd kommer du til at spare en masse penge på din revisorregning. For jo mere overskueligt regnskabet er desto mindre tid kommer det til at tage revisoren, og desto mindre beløb skal du betale. 

Det er vitalt at du har en forretningsplan inden du går i gang. Det er at betragte som din bibel. I forretningsplanen indgår alle de væsentligste fremgangsmåder for din forretning. 

Er i flere mennesker om forretningen er det en god ide at beskrive arbejdsfordelingen, ansvarsfordelingen og overskudsfordelingen. Det gør at I kan referere til denne såfremt der opstår uenigheder imellem jer, og det vil der ofte gøre når der er penge involveret. 

Andre punkter som er gode at have med i forretningsplanen er opremsning af forskellige datoer, og hvor langt man skal være nået når en given dato er nået. For eksempel kan man have et mål om at ens webshop starter en given dato, og der kan være et mål om en vis volumen til en anden given dato. 

Din forretningsplan er en plan for hvordan du planlægger at din forretning kommer til at forløbe. Den vil ikke være præcis når du starter op og du kan roligt regne med at revidere i den. Men når du overvejer at starte en webshop op så giv dig tid til at skrive en omfattende forretningsplan. Du skal opsætte så mange scenarier som muligt og hvorledes du vil agere hvis de sker. 

Et af de kedelige punkter i en forretningsplan kan også være en beskrivelse af succes og fiasko kriterier. Det er ikke alle webshops som klarer sig i det ekstremt konkurrenceprægede marked som internettet er i dag, og derfor er det en god idé på forhånd at opremse nogle punkter som, hvis du ikke når dem, bevirker at du lukker forretningen. Ellers kan du risikere at kæmpe i årevis uden at nå de resultater som du gerne vil opnå. 

I forretningsplanen er det også en god idé at have et opstartsbudget med. Dette budget inkluderer det beløb som det koster at starte webshoppen og det månedlige beløb som det koster at have den kørende. Dette budget er vitalt, for med det kan du se hvor længe du kan holde din webshop kørende. 

For at øge dine kunders tillid til din webshop kan du med fordel overveje at anskaffe dig et kvalitetsmærke. Der er forskellige at vælge imellem men fælles for dem alle er at de synliggør overfor dine kunder at du aktivt gør en indsats for at øge deres tryghed når de handler hos dig. I tider med dankortsvindel, phishing mails og falske webshops er det en god investering. 

Trustpilot


TrustPilotDet første mærke vi kigger nærmere på er TrustPilot. TrustPilot er egentligt ikke et decideret kvalitetsmærke men en applikation som gør det nemmere for folk at anmelde din side. Disse anmeldelser bliver så offentliggjort og din rating på siden bliver så vist på din egen side.

Fordelen ved denne fremgangsmåde er at det er kunderne selv der står for anmeldelserne. Problemet med denne løsning er at den i starten virker som en tom gestus. Når der ikke er nogen anmeldelser kan kunderne ikke bruge det til så meget. Det er desuden en meget dyr ordning (ca. 11.000 kr. årligt)



E-mærket


EmærketDen næste mulighed er E-mærket. E-mærkets bagmænd er en non profit organisation som søger at skabe tryghed og sikkerhed for dem som ønsker at handle på nettet. For at få e-mærket skal web-shoppen opfylde en del kriterier som E-mærket udstikker. Der er blandt andet krav til betaling, kontrol af hjemmesiden, behandling af data, cookies, online og offline sikkerhed.

Desværre er E-mærket en betydelig udskrivning i opstartsfasen af en webshop og kan koste både et stort ansøgningsgebyr (fra 2.250 - 8.250kr.) samt mange tusinde kroner i årsabonnement (fra 5 - 16.000 kr. årligt), som skal betales forud for et år ad gangen.



Webshop-Mærket


Webshop MærketDet sidste alternativ er Webshop Mærket. Webshop Mærket er ligesom de øvrige en garanti overfor dine kunder om at du ønsker at gøre noget aktivt for at forbedre deres tryghedsfølelse.

Webshop Mærket udmærker sig ved at det ikke er nær så bekosteligt at bruge som de øvrige. Det koster kun i omegnen af 200 kroner om måneden at benytte sig af ordningen. Dette kan alle nystartede webshops finde i budgettet.

På trods af den lave pris er der stadig nogle krav og betingelser man skal opfylde for at få lov at få Webshop Mærket. Disse krav og betingelser relaterer sig til alt fra kundeservice til synliggørelse af ejerforhold. Alle sammen forhold som kunderne sætter pris på når de handler. 



Du kan selvfølgelig vælge frit imellem alle 3 løsninger og sågar vælge alle sammen. Sidstnævnte ville dog være at skyde gråspurve med kanoner. Det er denne guides anbefaling at du starter med Webshop Mærket da den egner sig bedst til nystartede. Når din webshop er oppe og kørende kan du overveje at benytte dig af et alternativ. 




Der er nogle kedelige aspekter du skal have styr på når du laver din webshop. Det er gældende lovgivning.

E-handelsloven


Den første lov der finder anvendelse i din webshop er e-handelsloven. Denne lov relaterer sig til varer og tjenesteydelser som bliver solgt via nettet. Det kan tilrådes at læse lovteksten igennem i sin helhed, men jeg vil gerne fremlægge nogle af de vigtigste elementer. 

Markedsføringsloven


Den næste lov som finder anvendelse i forbindelse med din webshop er markedsføringsloven. Som med e-handelsloven kan det anbefales at læse lovteksten igennem i sin helhed. Det vigtigste element i denne lovtekst er at der står i loven at du er forpligtiget til at handle efter god markedsføringsskik. Med andre ord er du ved lov forpligtet til at handle i god tro og markedsføre dig selv herefter. Det vil sige du må ikke markedsføre produkter som du ved ikke kan indfri det som de lover, og du må ikke anprise din webshop eller produkter hvis anprisningen ikke passer. 

Persondataloven


Den sidste lov, som er interessant for din webshop er persondataloven. Der er visse regler og guidelines i forbindelse med opbevaring af folks data som du skal have styr på i forbindelse med en eventuel kundedatabase. 

Regler for brug af cookies


En ting som det er en god ide at have styr på er reglerne for brug af cookies. I disse regler står der en del omkring brugen af cookies og omkring hvordan dine kunder skal adresseres i forhold til brugen af disse. Kunderne skal adviseres om at din hjemmeside anvender cookies. 

Udover disse 4 regler og love er der nogle få andre som kan være relevante, f.eks. købeloven og aftaleloven. Disse love beskriver forholdende omkring hvornår køb og aftaler er bindende. 

Nedenstående er der links til de forskellige love og regler:

Aftaleloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=82218
E-handelsloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25854 
Købeloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=1419 
Markedsføringsloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=140282 
Persondataloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=828 
Regler for brug af cookies: http://www.erhvervsstyrelsen.dk/cookies